更深入地了解我们

Studentermedhjælper til HR Shared Service

Human Resources Copenhagen Part-time Denmark

Stillingsbeskrivelse

Er du passioneret omkring kaffe og interesseret i HR? Så har vi en fantastisk mulighed til dig for at træde ind i HR-verdenen hos en af verdens største kaffevirksomheder...

Som studentermedhjælper i HR hos Jacobs Douwe Egberts (JDE) får du en unik chance for at kombinere din passion for HR med duften af kaffe. I denne stilling får du en dynamisk og alsidig rolle i vores payroll-afdeling som støtte til hele den nordiske organisation. Vores arbejdsmiljø er afslappet, og vi stræber efter høje mål. Sammen skaber vi fantastiske kaffeøjeblikke for vores medarbejdere, kunder og partnere, og vi håber, at du vil være med på rejsen! Stillingen er placeret i Ørestad og er på 15 timer om ugen. Vi tilpasser dine arbejdstider fleksibelt efter dit studie og eksamensperioder.

 

Dine arbejdsopgaver
I din dagligdag vil du blive involveret i en bred vifte af administrative HR-opgaver og spille en nøglerolle i at støtte vores forretning i samarbejde med HR Admin & Payroll Lead.

Dine opgaver inkluderer blandt andet:

  • Administrativ support: Supportere HR Admin & Payroll Lead med administrative opgaver og vedligeholdelse af registre.
  • Data- og dokumenthåndtering: Assister med indtastning af data, rapportering af diverse statistikker og håndtering af dokumenter.
  • Implementering af politikker: Bidrag til at gøre vores medarbejderhåndbog til et levende dokument, der sikrer effektiv kommunikation og implementering af politikker på tværs af organisationen.
  • Analyse af stamdata: Hjælp til analyse af stamdata til forskellige formål relateret til payroll.
  • Håndtering af mailbokse: Ansvar for vedligeholdelse af fælles mailbokse og assistance til medarbejdere vedrørende diverse HR-relaterede spørgsmål og problemer.
  • Deltagelse i projekter: Engager dig i særlige HR-projekter og bidrag med nye ideer og perspektiver for at forbedre processer og medarbejdertilfredshed.
  • Og meget mere...

Kvalifikationer

Du studerer på en videregående uddannelse med fokus på HR, organisation eller strategi, og du brænder for at få praktisk erfaring med HR-faget. Du er struktureret og har en naturlig serviceminded tilgang. Du trives med at arbejde selvstændigt, men er samtidig proaktiv og god til at opbygge relationer. Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale og har generelt en 'can do'-attitude.

 

Hvad kan vi tilbyde?
I denne stilling bliver du en del af et fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du vil få bred erfaring inden for HR-området. Du bliver en del af et større HR-team i en international og hurtigt voksende virksomhed. Vi vægter sociale arrangementer højt; kaffesmagninger, fredagsbarer og årlige begivenheder, hvor du får mulighed for at netværke på tværs af forretningen. Og vi er meget stolte af at vores medarbejdertilfredshed er helt i top. Vi har kontor lige ved Ørestad Station, hvilket gør det nemt for dig at komme til og fra arbejde. Vores kantineordning med egenbetaling giver dig valgfrihed mellem tre forskellige kantiner efter dine præferencer. Derudover er vi medlem af Champions, hvilket giver dig fri adgang til deres træningsfaciliteter, som er til rådighed for alle medarbejdere.

Yderligere oplysninger

Hvis du drømmer om at være en del af en dynamisk virksomhed, hvor du kan udvikle din karriere og sætte dit præg, så søg stillingen nu. Vi læser ansøgningerne løbende og opfordrer dig til at ansøge hurtigst muligt ved at indsende din ansøgning og CV via det medsendte link. Når vi har fundet vores nye superstjerne, fjerner vi jobannoncen, så søg hellere i dag end i morgen. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Admin & Payroll Lead, Veronika Medica, på veronika.medica@jdecoffee.com eller tlf. +45 20 53 33 77.  

Vi glæder os til at møde dig over en kop kaffe eller te!

 

Firmabeskrivelse
I mere end 265 år har JACOBS DOUWE EGBERTS (JDE) været inspireret af troen på, at det er fantastisk, hvad der kan ske over en kop kaffe eller te. JDE er en del af JDE Peet's, verdens største kaffe- og tevirksomhed. I dag er vores kaffe- og teportefølje tilgængelig i mere end 100 udviklede og fremvoksende markeder gennem en portefølje af over 50 mærker, der samlet dækker hele kategorilandskabet, ledet af førende mærker i Norden såsom Gevalia, Espresso House, L’OR, Senseo, Douwe Egberts og mange flere.

I JDE er vi stolte af vores passionerede og dedikerede medarbejdere der dagligt udfordrer status quo samt søger at være de bedste til det vi gør. Vores mål er simpelt og ambitiøst – JDE: A Coffee and tea for every cup.

Hos JDE er vi ”Made to stand out”. Hver dag søger vi progression, vi er ambitiøse af natur, ressourcestærke i vores handlinger og beslutsomme i måde vi er på, så vi sikrer fantastiske kaffeøjeblikke til alle i hele verdenen.

Vi værdsætter vores værdier: Simplicity, Entrepreneurship, Accountability, Discipline og Solidarity og hver dag er vi passioneret for at skabe fantastiske kaffeøjeblikke sammen.